20x20xYOU

Pecha Kucha er japansk for “sniksnak” og går ud på, at et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises i præcis 20 sekunder – i alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder. Et element kan være et billede, et lydklip, et digt, en performance og lignende.

Deltagerne er kunstnere, designere, musikere, arkitekter, iværksættere, opfindere og andre med inspirerende projekter og idéer. Alt er tilladt, så længe det ikke overskrider grænsen på 20 sekunder. Den stramme form holder præsentationerne skarpe og gør samtidig, at interessen holdes oppe hos tilhørerne.

Den første Pecha Kucha Night blev afholdt i Tokyo i februar 2003 som et arrangement, hvor unge designere kunne mødes, netværke og vise deres arbejde offentligt. I dag afholdes der Pecha Kucha Nights i mere end 600 byer verden over, et kæmpe netværk for kreativ inspiration.

Har du mod på at præsentere dit arbejde på 20 x 20 sekunder?
Send os en mail på info@pechakucha.dk med et par ord om, hvad du laver, og hvordan du kunne tænke dig at præsentere dit materiale.

Aalborg Aarhus Esbjerg Frederikshavn Hjørring København Kolding Svendborg Om Pecha Kucha Sign up for event updates